Tanzania den 6. November 2008


Den ene uge tager den anden. Nu er der allerede gået næsten to uger siden vi startede op på DDS igen og tiden er bare fløjet afsted. Vi nyder vores arbejde begge to og børnene trives rigtig godt. Vi har været i gang med at gøre klar til familieforøgelsen (termin den 24. nov.): Puslebord, seng og hylder er sat op. Mathilde går meget op i det og har været i gang med at lægge tøj på plads i hylderne, så hvis der er noget vi på et tidspunkt ikke kan finde, så kan vi bare spørge hende. Mai-Britt har det også rigtig godt, den store mave taget i betragtning. Hun er selvfølgelig meget træt og sover en del mere end normalt, men hun klare hverdagen med skolen og hjemmet super flot.
I går mødte jeg evangelisten i den kirke som vi kommer i, han var på vej hjem med nogle brædder bag på sin cykel. Jeg var i bil og tilbød at køre brædderne hjem for ham. Han fortalte mig at taget var blæst af hans hus natten før, så han havde store problemer. Vi aftalte at han skulle lave en liste over det han havde brug for, til at lave taget igen. Senere i går kørte vi i byen for at købe materialerne og han har fået taget på i dag. Hvis jeg ikke havde mødt ham, og ikke havde hjulpet ham med 75.000 sh ca. 330 kr. havde han ikke haft tag på nu, og den kommende regntid ville ha' ødelagt hans hus. Det minder mig om hvor usikker en tilværelse mange lever under hernede, der er ikke noget der hedder forsikring for menigmand.







Billede: Vi var ude og spise her til aften.

Men midt i det hele siger evangelisten til en dame som vi møder: "Gud er i sandhed god, for ingen af os kom jo til skade. Hvor er der meget jeg kan lære af at høre sådan noget. Taget var fløjet af, mange af hans ting var blevet gennemblødt af regnen og tre store bananpalmer var blevet fældet af taget der kom flyvende. Lakini Mungu ni Mwema": Men Gud er god.