Tanzania den 7. December 2008


7. december!? For 36 år siden var der en der var glad for at hun var færdig med at føde, der var helt sikkert også nogle stykker der var glade for at der var kommet en baby ind i deres familie, (de skulle bare ha' vist:-)!
Det har været en god fødselsdag for mig, stille og rolig fra morgenen med morgenkaffe og birkes. Eftermiddagen gik med vores årlige medarbejderfest, hvor vi invitere alle DLM's lokale medarbejdere og deres påhæng, til sang dans, andagt, pakkeleg og aftensmad. Skønt arrangement. Vejret har også været helt fantastisk efter lokale øjne, for de vil rigtig gerne have regn til deres marker, og det har virkelig givet noget i dag. Dog skinnede solen i formiddags, hvor børnene og jeg gik og satte vores 5000 liter badebassin op, (vi kalder det swimmingpoolen). Det her med at tage en dukkert i vandet ude i haven i december måned, det er nu noget jeg kommer til at savne, for I kan ikke bilde os ind at der er sne i DK. Vi ved hvordan det er: Regn, rusk, mørkt, lidt frost nu og da så ruderne skal skrabes, men men .. ikke noget sne der vil noget:) Ja sådan er Danmark så dejlig, og man hygger sig så godt inden for. Jeg tror faktisk ikke at ordet "hyggelig" findes på swahili. "Glæde" og mange andre positive udtryk findes, men ikke hyggelig. Så hyg jer nu godt alle mand, Herrens fødselsdag nærmer sig:)







Billede: Vi holdt Mathildes fødselsdag den 1. dec. med fyrværkeri i kagen og alt.
På billedet også: Mormor, Andreas og Marius.