Tanzania den 13. august 2008


Så er vi tilbage i Tz. Ja det vil sige, at det har vi efterhånden været i 14 dage nu, men der har været meget at se til med hensyn til skolestart, så først nu kommer der gang i hjemmesiden igen. Vi har haft en fantastisk ferie i Danmark. 1000 tak til alle som hjalp os på forskellig måde med beboelse, bil, natrium til kemiforsøg, hyggeligt samvær,etc. Det var godt for os at mærke Danmark igen og blive mindet om hvor heldige vi er, med at komme fra et land hvor vi materielt er så velstående. Jeg tror, at det er vigtigt for os danskere at komme væk fra Danmark, gerne i længere tid af gangen, for at vi kan se hvor priviligerede vi er med det land og de forhold vi har.
Vi nyder imidlertid meget at være hjemme i Iringa igen, (for det er nu engang vores hjem i øjeblikket). Skønt at se kollegaer igen og mærke den varme, som vi blev modtaget med, også fra vores lokale ansatte og folkene i vores menighed i Itamba. Skolen startede vi op i mandags: 14 elever og et børnehavebarn. Vi havde en god opstart, og vi nyder meget samarbejdet med Inge og Henrik, som nu i år er på skolen alle dage, da de er færdige med sprogskole. Vi er også meget glade for vores volontører: Leon og Lisa, som virker til at være faldet godt.







Andreas: Første skoledag.