Tanzania den 14. December 2008


Det regner godt for tiden. Der er stor aktivitet på markerne rundt omkring, der pløjes med traktor og køer enkelte steder, men de fleste steder foregår det med en stor hakke (jembe) lige som i meget gamle dage i Danmark. På nogle områder kan man føle sig hensat til den tidlige jernalder, når man bor her i Tanzania, men på andre områder er de helt på højde med os i andre i vesten i det 20 århundrede. Vi ser f.eks. Masaier komme cyklende i deres traditionelle dragter, med kølle og spyd, samtidig med, at de taler i mobiltelefon og har en lomme lygte i bæltet.
I dag var jeg til gudstjeneste i Itamba, det var en dejlig gudstjeneste, hvor vi fik at høre, at vi skal vær klar til Jesu anden genkomst, at vi skal se på os selv; om vi har Jesus som herre i vores liv, eller om der er ting der afholder os fra at have del i frelsen. Byggeriet i Itamba går godt, der har dog været noget rod med at få arbejdet gjort som aftalt og jeg har været nødt til at tage der ud flere gange i løbet af ugen, for at råbe højt og holde dem i ørene. I denne uge regner jeg med, at tømreren kommer og sætter glas i vinduerne og sætter dørene i karmene, og så kan der sikkert komme gang i maleriet imellem jul og nytår. Den 18. jan holder vi barnedåb i Itamba, og jeg har talt med præsten om det, han synes at vi også denne dag skal holde indvielse af







børnehaven, selv om den ikke helt er færdig, og han vil prøve at få biskoppen til at komme og indvie børnehaven.

Billede: Det er blevet jul og dermed er det tid til at badebassinet kommer op, her er det Mathilde, Marius og Andreas der nyder en lørdag formiddag i vandet.