Tanzania den 15.marts. 2008


I dag er første dag i vores påskeferie. Det har dog været en arbejdsdag på skolen for mig og de andre lærere. Den stod på oprydning og klargøring til efter ferien. Børnene har leget hele dagen sammen med Friis børnene og Nis-Hanssen børnene. De har leget med deres hule, gravet huller, leget på trambolinen og spillet playstation. Lige nu sidder børnene samlet foran fjernsynet og ser "Alene hjemme 4". kl. 21.00
Mai-Britt og Mathilde tog afsted tidligt i morges, for at køre til Dar-Es-Salam. De skal flyve til Danmark i aften. De er kommet godt frem og er sikkert ved at tjekke ind i skrivende stund. Det bliver spændende at høre hvad de siger til at komme til DK. efter godt 1½ år væk. Måske er alting som da vi tog afsted, men højest sandsynligt vil de mærke at der er sket meget og at de i nogen grad igen skal vende sig til den danske kultur.
Drengene og jeg ser frem til 3 uger for os selv. Jeg håber ikke der bliver for meget tøj, som får den forkerte farve, efter som det nu er mig, der skal til at stå for tøjsorteringen inden vask:)
På onsdag den 19. marts, tager vi i bushen sammen med Poul Friis og hans drenge, Annekarin er jo også i DK. p.g.a Sylvia og Arnes bryllup, lige som MaiBritt og Mathilde. Det bliver fedt med en mandetur, god mad, lange gåture i "Utzungwa" Nationalpark og en enkelt øl på køl i floden.




Fredag den 7. marts holdt vi et loppemarked for vores ansatte og der var mange ting,
som blev til stor glæde for dem.