Tanzania den 20. Januar 2009


Vi er kommet godt i gang med skolen, og har i dag haft besøg af en super sjipper, fra USA. Han rejser rundt for at gøre sjipning kendt som sportsgren. (Se billede). Børnene er nu i fuld gang med at lære forskellige tricks, de øver sig i alle frikvarterer.
Ellers har den store begivenhed i den forløbne uge været Neemas barnedåb i søndags. Vi havde en super dag som startede med gudstjeneste i Itamba. Hvor Robert Andersen holdt talen og døbte Neema. Ud over Robert var præsten fra hovedkirken i Mkwawa også til stede. Det blev en 3 timer lang gudstjeneste pyh.., men er dejlig gudstjeneste synes vi. Bagefter serverede vi sodavand og kage for alle fremmødte. Efterfølgende kørte vi hjem til skolen hvor vi fortsatte dåbsfesten sammen med vores danske kollegaer. Det har været en utrolig stor, glædelig og stærk oplevelse for os, at få et barn herude og få det døbt i den lokale kirke, som vi kommer i. At mærke vores tanzaniske og danske venners medleven og arrangement har været meget stærkt. I dag tager jeg på "Amtskontoret" for 3. gang for forhåbentligvis at få Neemas fødselsattest. Vi skal nemlig til Dar-Essalam i næste uge for at bestille personnummer og et pas til Neema. Det kræver en fødselsattest og at både Mai-Britt og mig og selvfølgelig Neema skal være til stede, så vi tager nogle dage i Dar-Esslam sammen med alle børnene samtidig med at vi også kører far til flyveren.







Billede: Oven for kan man se Michael vores super sjipper sammen med nogen af vores børn på skolen.

Se iøvrigt galleri med hensyn til billeder fra barnedåben.