Tanzania den 21.maj 2008


Hva skete der så? -- Der gik 17 dage inden jeg fik skrevet igen. hmmm.
Vi har det rigtig godt, er midt i vores musicaluge og det bliver helt vildt godt, der er virkelig nogle kompetente mennesker inden for alle områder herude: Kostumer, instruktion, musik, kulisser, U name it!! Skønt at være med til.
I søndags var jeg på en tur langt ud på landet. Kirken lavede en Gudstjeneste tur hvor 8 præster blev kørt ud til de helt små menigheder og skulle holde Gudstjeneste de steder, hvor der måske kun er en kirkeældste og ikke nogen præst eller evangelist. Jeg var chauffør. Vi satte præsterne af en efter en og jeg var så med det sidste sted, som var i en Masai boma (boplads). Det var en fantastisk oplevelse for mig at være der i den boma. Jeg sad flere timer under træet sammen med høvdingen. Jeg blev vist rundt i en nærliggende landsby, hvor der boede en anden stamme: Wahehe. De fortalte, at aftenen før var der kommet en flok elefanter, over 50, og spist al majsen på deres marker. Jeg var rystet for det er en kæmpe katastrofe for dem. Jeg spurgte om det ikke var en stort problem, og den gamle mand som viste mig rundt svarede stille, at der blev et stort problem med sult i år.
Efter at ha' fået mad blev der holdt gudstjeneste.







En gammel Masai (mand) deltog, ellers var det kun ca. 10 kvinder og mange børn. Jeg fik lov til at bringe en hilsen og et ord fra bibelen, det var en stærk oplevelse for mig, vi var en menighed, samtidig med at vi lever så forskellige liv som tænkes kan. Jeg lærer bare så meget af at bo her, og møde så mange fremmedartede kulturer.