Tanzania den 21. september 2008


Så er det blevet søndag, efter en uge, som har bragt os alle her stor sorg. Michael Christensen som var litteraturvolontør i Soma Biblia i Iringa, døde ved en tragisk drukne ulykke på Zanzibar i søndags. Det har været meget svært at forholde sig til det faktum at Michael døde, og at forsøge at finde en mening med det kan jeg slet ikke forholde mig til. Alligevel er det vores trøst, at vi har en tro på en Gud, som er med os i alt hvad der sker, godt eller ondt. Torsdag aften kom vores missionssekretær: Anker Nielsen og en terapeut fra Danmark her til Iringa, for at afholde et møde med alle missionærer og volontører. Desuden er der blevet tilbudt samtaler for enkelt personer, alt efter ønske. LM har reageret meget hurtigt og meget professionelt i forbindelse med hele denne sag, hvilket vi er glade og meget trygge ved.
I dag søndag var til gudstjeneste i den internationale kirke, jeg spillede til sangene sammen ned Inge og en anden dame, som var med på cello. Det er dejligt at være i et engelsktalende fællesskab engang imellem, for vi forstår trods alt noget mere engelsk end swahili. Efter gudstjenesten var vi ud og besøge en familie fra sydafrika, som lige havde købt en farm. Vi havde medbragt picnickurven og bagefter bad vi sammen for det familien skulle igang med.







At Gud måtte velsigne bygningerne, markerne og familien. Det var et stort vidnesbyrd at møde disse mennesker: De ønsker, i alt hvad de foretager sig, at gøre det, som er Guds vilje med deres liv, at deres arbejde altid må være en tjeneste for Gud og at deres liv er med til at bringe mennesker til tro på Jesus som deres frelser. Åh.. at vi må turde give vores liv til Gud på samme måde, men tør vi det, er vi klar til at lytte?