Tanzania den 24. august 2008
Vi har haft en skøn weekend i Msosa. Agerbos, Nis-Hanssen os selv og volontørerne tog afsted efter skoletid i fredags og kom hjem i dag søndag. Vi slog lejr i bushen nær ved Nationalparken: Udzungwa. Telt, afslapning, bålmad og en fantastisk stjernehimmel i en meget mørk nat. Lørdag forlod vi campen kl.9.30 og gik mod vandfaldet, en tur på ca. 6 km op igennem junglen. Ved vandfaldet blev der badet både i vandet og i solen. Vi spiste vores medbragte frokost og bagefter kom der fuld gang i et dæmningsbyggeri. Ved 14.00 tiden vendte vi næsen de 6. km hjemad igen. Andreas gik hele vejen uden at blive båret, og som jeg snakkede med ham om, så går han jo også i skole nu. Det skulle endda også gå sådan at han ved aftensmaden tabte sin første tand. Måske lyder 12. km ikke af så meget, men i den temperatur og ikke mindst i solens bagende stråler, så er det faktisk ret udmattende selv for en vel trimmet mand som mig:) Så stor respekt til Mai-Britt som klarede turen helt fantastisk, med 6 mdr. stor mave. Tilbage ved lejren fortsatte børnene med at bade i floden og de legede også i træerne og de lianer som hang ned fra dem. Vi voksne fik tiden til at gå med at snakke, slappe af og lave mad. Hen over hovederne på os oppe i træerne, var der masser af aber, som heldigvis var så sky, at de ikke kom tæt på og stjal ting fra os. Det er fantastisk med sådanne natur oplevelser, sammen med gode venner og vi skønner på det hvergang vi får dem.
Vi har haft en skøn weekend i Msosa. Agerbos, Nis-Hanssen os selv og volontørerne tog afsted efter skoletid i fredags og kom hjem i dag søndag. Vi slog lejr i bushen nær ved Nationalparken: Udzungwa. Telt, afslapning, bålmad og en fantastisk stjernehimmel i en meget mørk nat. Lørdag forlod vi campen kl.9.30 og gik mod vandfaldet, en tur på ca. 6 km op igennem junglen. Ved vandfaldet blev der badet både i vandet og i solen. Vi spiste vores medbragte frokost og bagefter kom der fuld gang i et dæmningsbyggeri. Ved 14.00 tiden vendte vi næsen de 6. km hjemad igen. Andreas gik hele vejen uden at blive båret, og som jeg snakkede med ham om, så går han jo også i skole nu. Det skulle endda også gå sådan at han ved aftensmaden tabte sin første tand. Måske lyder 12. km ikke af så meget, men i den temperatur og ikke mindst i solens bagende stråler, så er det faktisk ret udmattende selv for en vel trimmet mand som mig:) Så stor respekt til Mai-Britt som klarede turen helt fantastisk, med 6 mdr. stor mave. Tilbage ved lejren fortsatte børnene med at bade i floden og de legede også i træerne og de lianer som hang ned fra dem. Vi voksne fik tiden til at gå med at snakke, slappe af og lave mad. Hen over hovederne på os oppe i træerne, var der masser af aber, som heldigvis var så sky, at de ikke kom tæt på og stjal ting fra os. Det er fantastisk med sådanne natur oplevelser, sammen med gode venner og vi skønner på det hvergang vi får dem.
