Tanzania den 26. oktober 2008


I morgen starter vi igen med skolen efter en skolepause på tre uger. Første uge gik med konference, ikke ligefrem ferie for vi skulle stå for det praktiske med bespisning og indkvartering, men alt i alt en rigtig god konference hvor alle LM's missionærer i Tanzania var samlet.
Efter konferencen fik vi besøg af familien Christensen fra Lemvig. Dejligt at få besøg af gamle venner hjemme fra. Vi var i Ruaha, overnattede i telt, så en flok løver på 25 stk., en råden giraf og 200 bøfler. Mai-Britt var dog ikke med for hun vil helst ikke overnatte på liggeunderlag i øjeblikket. Senere gik turen til Malawi søen, hvor vi havde en super skøn badeferie. Vi boede i et hus ned til stranden,(lækkert klart ferskvand). Ud over at dase ved vandet, lavede vi dagsture: Op til et vandfald, ud og snorkle med akvariefisk, og gåture op til det lokale marked.
Vi(mest Mai-Britt) begynder så småt at tænke på familieforøgelsen på en mere konkret måde: Pudsleplads, hvor skal babyens tøj ligge, soveplads, er alt klar til fødslen etc. Der er 4 uger til termin og Mai-Britts danske jordmor kommer om tre uger, hun arbejder i Dar. i øjeblikket. Mai-Britt har det rigtig godt og vi glæder os!!.








Billede: Efter en drøj opstigning danser Marius og Mathilde en jubel dans , mens Andreas ser lidt skeptisk til. Det var et meget smukt vandfald, med en skøn lille sø foran, som vi kunne bade i og springe ud i fra klipperne.