Tanzania den 27.maj 2008


Kære Alle så er vi lige ved at være klar til at tage på ferie i Danmark. Vi har afsluttet vores musical, med stor succes. (Se galleri) Det var en fantastisk uge hvor børn og voksne arbejdede sammen om, at lave et super godt produkt. Vi var heldige med, at få det hele optaget af Kamma og Arne Puggaard, der alligevel var i TZ. for at lave forskellige små film for Luthersk Mission. Det betyder at vi kan se frem til at få en redigeret udgave af vores musical engang i efteråret.
Nå - nu står den ellers på pakning og overdragelse af forskellige arbejdsopgaver. Vi kører torsdag morgen til Dar. tager på stranden fredag, køber ind lørdag og flyver lørdag aften.
Vi glæder os rigtig meget til at komme til Danmark og se familie og venner igen. Mærkeligt at tænke på, at det næsten er to år siden at vi tog afsted, tiden er bare gået rigtig hurtigt, men på den anden side kan vi også se tilbage på en enorm mængde af gode oplevelser, også med familie og venner hjemme fra, som kom ud og besøgte os.
Ja vi siger bare - "Danmark her kommer vi" og "Tanzania We will be back".







Ovenfor er Marius og Mathilde alias: Tvebak fra Brødrene Løvehjerte og Pippi fra Pippi. I vores Musical: "Pippi på farten".